Avlsarbejde

Bering Chinchilla

-

Avlsarbejde

Typer - mutationer

Hos Bering Chinchilla går vi meget op i at have en stærk og solid grundstamme af typen Standard Grå, som er vores primære type. De grå avles selvfølgelig rent, men bruges også til at krydse ind i de forskellige typer mutationsavl for at styrke kvaliteten hos disse.

 

Vores sekundære type er Violet, hvor vi er ved at have opbygget en solid stamme på omkring 100 avlsdyr. Vi har lagt meget tid og mange kræfter i opbygningen af vores Violet stamme og har kun udtaget de dyr til videreavl, som vi mente til fulde opfyldte vores kriterier til farve, kvalitet og produktivitet. Afledt af Violet stammen arbejder vi nu på også at udvide vores Blue Diamond besætning. Sidst men ikke mindst, har vi valgt at give plads til Black Pearl. Vi synes, at Black Pearl er en interessant ny type at arbejde med, og vi glæder os til at se, hvad den kan udvikle sig til gennem koncentreret avlsarbejde.

Foruden ovenstående er typerne Wilson, Beige og Black Velvet også at finde på farmen, men i mindre antal end ovenstående.

 

Kvalitet

At vi i det ovenstående beskriver, hvordan vi lægger vægt på produktivitet, styring og overblik på vores farm, må selvfølgelig ikke tolkes som, at vi ikke har fokus på skindkvaliteten. Kvalitet er absolut en væsentlig faktor, som vi selvfølgelig også har højt på dagsordenen i vores avlsarbejde. At skindet har den rette farve, det tætte hårlag, den rette størrelse, den smukke hvide bug samt det berømte kølige skær er noget vi – som alle andre avlere – altid stræber efter. Og vi er da også stolte over, at vi gentagne gange kan se vores skind repræsenterede i toplottet på auktionen – det er en skøn bekræftelse på, at det materiale man sender af sted er i orden.

 

 

 

Produktivitet

Produktivitet er et nøgleord på vores farm. Vi ved, at mange lægger deres fulde fokus på skindkvaliteten og lader dette være det primære fokusområde i deres avlsarbejde. Vi er fuldstændig enige med disse avlere i, at skindkvalitet skal være en væsentlig faktor, men vi mener desværre, at mange overser vigtigheden i dyrets produktivitet. Hvis man helt firkantet laver et regnestykke, der viser, hvordan ens omsætning påvirkes, hvis man henholdsvis hævede produktiviteten med 0,5 unge kontra skindprisen med 50 kr. bliver man overrasket. Man kan jo skele lidt til, hvordan brancher som f.eks. svinebranchen eller minkavlen har udviklet sig efter der kom fokus på styring og produktivitet.

For at højne vores produktivitet implementerede vi helt fra farmens begyndelse Cunitech styringsprogram, som vi har været med til at udvikle. Vi har gennem de sidste 2 år arbejdet intenst på at udvikle og udvide programmet således, at det den dag i dag indeholder alle de funktioner, som vi mener, er altafgørende for at opnå fuldt overblik over sin farm og i særdeleshed sine avlsdyr og deres præsteren. Programmet fortæller os f.eks, hvis en hun ikke har været parret i en (af os angivet) periode. Dette gør, at vi har mulighed for at finde hende og beslutte, om hun skal have chancen hos en anden han eller om vi måske mener hun er steril og der derfor skal en ny hun ind og overtage pladsen. På samme måde kan vi nemt i programmet lave en liste over hannernes formåen og se, om der er hanner, som ikke har produceret unger i en given periode. Programmet tillader os ligeledes, at tjekke genetikken og forældrenes statistik inden vi udtager et ungdyr til videreavl. Alt dette giver os det fulde overblik over vores farm og hjælper os med at sikrer, at vores dyr producerer så effektivt som muligt og at ”dovne” avlsdyr ikke bliver overset på farmen.

 

Udvælgelse af avlsdyr

Når vi udvælger avlshunner gøres dette ud fra en kombination af hunnens forventede produktivitet samt skindkvalitet – begge kriterier skal således være i orden før hunnen udtages til avl. Vi sætter f.eks. aldrig en hun i avl, som er efter en mor, hvis historik viser, at hun gentagne gange har fået kuld med kun 1 unge – her er genetikken simpelthen for dårlig og forventningen til dyrets produktivitet opfylder dermed ikke vores krav. Vi tjekker derfor systematisk genetikken og moderens historik på alle hunner før vi overvejer at udtage dem til avl. Når vi har fundet frem til de hunner, hvis forventede produktivitet lever op til vores krav, vurderes disse på deres skindkvalitet. Er skindkvaliteten ikke i orden fravælges dyret som avlsdyr – også selvom genetikken har vist sig at være i orden. Begge faktorer vægter lige højt og skal derfor være opfyldt.

Mens det er vores overbevisning, at produktivitet, fødedygtighed samt pasningsegenskaber i særdeleshed nedstammer fra moderen, mener vi at faktorer som farve, størrelse, parringsvilje og kvalitet bliver videregivet fra faderen. Derfor ser vi lidt anderledes på det når vi udvælger avlshanner. Her ser vi i særdeleshed på hannens størrelse, hårmængde, farve, bug og generelle kvalitet. Hannerne skal virkelig imponere os på alle fronter rent udseendemæssigt for at blive udtaget som avlsdyr. Vi tjekker ligeledes faderens parringsvilje samt hvor mange hunner han har siddet med for at få en forventning om, hvad vi kan forvente af dyret foran os.

En sidste faktor, som er generel både ved udvælgelse af hanner og hunner, er temperament. Udviser dyret arrigskab og er generelt besværligt at håndtere fravælger vi i langt de fleste tilfælde dyret som avlsdyr. Dette gør vi, da det er vores overbevisning, at irritable dyr lettere stresses og som følge heraf kan være sværere til at acceptere deres han/hun eller de kan udvikle dårlige vaner som pelsbideri, hård ved ungerne m.v. som er tendenser vi ikke ønsker at have i stalden.